Årets fugl er en fredsdue
"Den grundlæggende naive ide om fuglen som værende fri og i stand til at flyve hen hvor den vil på trods af landegrænser og ufred, gør fredsduen til et meget stærkt symbol. Vi håber, at den lille stund fordybet med fletteri af en fredsdue giver plads til eftertanke og fokus på, at freden ikke er givet. Jeg er født i efterkrigstiden, hvor vi var meget bevidste om krigens rædsler. Desværre ser det ud til, at historieløse magtmennesker i dag har glemt disse erfaringer."
- Lars Holmsted
Flettede Fugle bliver til Papirfamilien
Vores familievirksomhed udvikler sig og da både koner, kærester og øvrig familie nu er inddraget i papirværkstedet, skal navnet selvfølgelig være rammende. Tag derfor godt imod “Papirfamilien”.
30 flet-selv-fugle
Vi udvider hvert år flokken og du er velkommen til at skrive til os, hvis der er en særlig fugl, du synes, vi skal prioritere. Du kan desuden finde flere end 100 designs i vores bøger.
Én stjerne i 10 forskellige farver
Vores stjerne kommer i 10 flotte farver, som kan kombineres på 220 forskellige måder(!). Den pynter flot stående på hylden, hængende i vindueskarmen eller sat på toppen af træet.
Forhandlere
Vores fugle og stjerner kommer vidt omkring. Vi har mere end 100 forhandlere fordelt i mere end 20 lande. Kontakt os endelig, hvis du vil finde din nærmeste forhandler, hvis du ønsker at blive forhandler eller hvis du har en idé til et sted, vi skal tage fat i.
Følg med på Instagram
@papirfamilien

Flettede Arktiske Fugle
Bogen Flettede Arktiske Fugle indeholder de smukkeste og ikoniske fugle inspireret af rejser rundt i det kolde nord. Bogen kan læses og klippes på både dansk, islandsk, færøsk og grønlandsk.

Kylling
Fra gammel tid har påskekyllingen været et nordisk symbol på forårets komme og nyt liv. Hvis hønen får lov at beholde sine æg, vil den ruge sine otte æg i tre ugers tid, inden de klækkes.

Historien bag
"I min familie har de gode gamle julehjerter altid haft trange kår. Min far, Henning Holmsted, var en ekvilibrist med en saks i hånden, hvilket resulterede i mange fantasifulde klip især ved juletid. Da familien samtidig er præget af en vis ornitologisk interesse, var intet mere naturligt end at kombinere klip med fugle og voila: julefuglen var skabt..."
- Lars Holmsted

Vær med til at passe på fuglene
BirdLife International er et globalt partnerskab mellem bevaringsorganisationer, der bestræber sig på at bevare fugle, deres levesteder og en global biodiversitet, samt at understøtte en bæredygtig brug af naturressourcerne.
Støt organisationen og pas på naturen.